Uldgarn til de kolde måneder
Skal du snart i gang med dit næste strikkeprojekt? Så finder du her et stort udvalg af uldgarn, som giver et lækkert blødt og fyldigt resultat. Derfor er det perfekt materiale til et varmt halstørklæde til de kolde vintermåneder eller et hyggeligt tæppe til sofaen.
Mange af os forbinder måske stadigvæk hjemmelavet uldtrøjer som meget kradsende. Men dette er ikke tilfældet med vores gode og kvalitetsstærke uld, som kun giver bløde og skønne fornemmelser på huden.
Du finder flere forskellige typer af uldgarn her – du finder naturligvis den med 100% uld samt 100% australsk kvalitetsuld og ikke mindst superwash-behandlet uldgarn i 55% uld og 45% polykryl. Desuden finder du alle typerne i forskellige farver og nuancer, som passer lige ind i dit næste hobbyprojekt.
Hvad er superwash-behandlet uldgarn?
Måske kender du allerede til det eller måske er du aldrig stødt på navnet før, hvis du er ny i strikkeverden. Men superwash er når skællene bliver fjernet fra ulden – hvor man på denne måde er fri for at garnet filtrer, krøller og kryber. Nogle af disse ting, som ofte er ulempen ved at arbejde med uld fjernes altså. Du skal ikke længere være bekymret for at vaske uldtrøjen forkert, hvis du har anvendt superwash uldgarn.
Mange mener dog også, at man på denne måde ødelægger uldens mange fine kvaliteter via denne behandling. Dette er dog smag og behag, som det er med de fleste ting. Vælg derfor blot det som du synes passer dig bedst.
100% naturligt uldgarn
Uldgarn kan bruges til alverdens ting – sokker, trøjer, huer, vanter og halstørklæder. Når du vælger 100% uld og den australske kvalitetsuld får du noget garn, som kan holde dig varm i selv de koldeste temperaturer. Det er kvalitetsuld som føles dejligt og blødt mod din krop, og som ikke kradser. Det er desuden også 100% naturligt og har ikke været udsat for nogle kemiske behandlinger eller lignende.
- Uld varmer fantastisk til kroppen – og er perfekt til hvis du skal ud at gå i naturen eller på telttur.
- Uld bliver ikke fugtigt og klamt som mange andre typer af stoffer som fx bomuld. Uld kan faktisk optage op til hele 35% af sin egen vægt i vand uden at garnet føles vådt.
- Uld er naturligt lugt- og bakteriehæmmende. Hvis det alligevel har fået en røglugt til sig fra fx bålet, så kan du blot hænge det ud til luftning i nogle få timer.
- Uld kan holde i evigheder. Måske har du allerede nogle uldvanter eller en trøje, som er gået igennem generationer? Ulden formår nemlig at holde både farve og facon gennem mange årtier.
Gå på jagt i vores store sortiment af uldgarn. I vores idékatalog med strikkeidéer og strikkeopskrifter, kan du finde forskellige måder at anvende ulden på.
Garn til ethvert behov
Vi fører også et stort udvalg af andre typer garn og garntilbehør. Se bl.a.: